Udskriv denne side

Hvad er Diabetes

Der findes to hovedformer for diabetes Type 1 og Type 2

Ved type 1 diabetes er de celler i bugspytkirtlen, der normalt producerer insulin, blevet helt eller delvis ødelagte. Dvs. at kroppen danner antistoffer mod sine egne celler og tilintetgør dem. Kroppens immunforsvar tror at de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen er fremmede og angriber dem, lige som ved almindelige sygdomme dådom forkølelse. Derfor hører type 1 diabetes under kategorien autoimmun sygdom.

Type 1 diabetes indtræder typisk, når insulinproduktionen i bugspytkirtlen kommer under 10-20% af det normale. Personer med type 1 diabetes producerer altså ikke nok insulin,og er derfor i livslang insulinbehandling.

 

Type 2 diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at omsætte sukkerstof er forringet. Det betyder at cellernes følsomhed for insulin er nedsat. Det kaldes insulinresistens. Cellernes evne til at optage sukkerstoffer fra blodet er nedsat, og for at kompensere for dette producerer bugspytkirtlen mere insulin. Med tiden bliver den øgede produktion af insulin dog også utilstræklig, og bugspytkirtlen kan ikke længere følge med. Med andre ord sker der en udtrætning af bugspytkirtlen, hvorefter insulinproduktionen kan falde markant. Mange med type 2 diabetes får derfor med tiden brug for insulin behandling.

 

Derudover findes der også type 1½ diabetes, også kendt som LADA (Latent Autoimmun Diabetes of Adulthood) Type 1½ diabetes er en kronisk sygdom, som udvikler sig over flere år.

Ved type 1½ diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de insulinproducerende celler, men i modsætning til type 1 udvikler sygdommen sig langsomt og bryder sjældent ud hos personer under 30 år